Side 105 (fra "Dansk islamdebat") til s. 110 (til "Radikalisering øverst").

1. Hvilke "værdier" taler man generelt om? (s. 106)

·       Definition af ”værdi”: Betegner det gode, noget fundamentalt godt.

·       Absolutte værdier:

o   Værdier der ikke sættes spørgsmålstegn ved, som opfattes som sande og evige.

o   Set indefra, fordi at der ikke stilles spørgsmålstegn til disse værdier. Det er bare sådan de er.

o   Essentialisme: Der er hér en essens som er absolut.

·       Relative værdier:

o   Værdier ses her i en kulturel kontekst. Værdier skabes som et produkt af menneskets forhold. Derfor ændrer værdierne sig ift. tid og sted og fremhæves derfor ikke som rigtige eller forkerte, da de ud fra deres lokale kontekst anses for at udspringe af et fornuftigt grundlag. I ekstreme tilfælde anses alle værdier for lige gode.

o   Set udefra – værdierne ændre sig alt efter hvem man er, hvor man kommer fra, tid og sted, osv. De har ingen fast kerne.

o   Socialkonstruktivisme: Menneske danner selv sine egne værdier. Religion er noget som ændrer sig over tiden, og dermed også værdierne.

o   Universelle værdier:

o   Værdier som hævdes at være fælles for hele menneskeheden.

o   Set udefra? Fordi de går på tværs af det hele.

o   En universel værdi bør være menneskerettigheder, men det er ikke alle der mener det. Nogle mener også at de bør høre til de relative værdier.

o   Essentialisme: Større gruppe som er blevet enige om at nogle ting er rigtige, for dem.

2. Findes der særlige danske værdier?

·       Kristendom – flertallet af danskere er kristne à vi lever i et kristent samfund. Dog bliver det kristne samfund mindre, fordi at flere og flere melder sig ud af Folkekirken (18,5%) à Sekularisering i Danmark, som skyldes et videnssamfund. 
Kristendommen har haft en betydelig indflydelse på samfundets normer og værdier. 
Danske love er præget af kristendom (eks: blasfami-lovgivning)
Indvandring fra ikke-kristne lande.

3. Bør islam læses socialkonstruktivistisk eller essentialistisk?

·       Islam skal forstås socialkonstruktivistisk à Man kan ikke bare læse Koranen og kende religionen islam – man skal ud og spørge ind til religionen i den virkelige verden, fordi at muslimerne selv fortolker forskelligt på helligskriftet Koranen. Det er vigtigt at man ser på selve fortolkningen af Koranen.

·       Måske bør man gøre begge dele, for at få den fulde forståelse og et helhedsbillede af Islam. Man skal både læse helligskriftet, men også forstå muslimernes fortolkning af den.

4. Hvad handler Huntingtons tese om?

Trolle: ”Det tager vi næste gang”.

My Afghanistan life in the forbidden zone

Trolle: "Den gennemgår vi næste gang".

Ung og Islam

Quiz - hvor, hvornår og hvad

·         Vi startede timen med en quiz, hvor vi fik en tekst og skulle bestemme, hvilken idealtype  teksten hører under, hvor den stammer fra, hvor den er fra og om den var set udefra eller indefra.

Når virkelighedens time nærmer sig, nultimen, så byd (...) helhjertet døden velkommen for Guds skyld. Tænk hele tiden på Gud. Afslut enten dit liv med at bede, sekunder før målet, eller lad dine sidste ord være: »Der er ingen Gud uden Gud, og Muhammed er hans sendebud.«

Bagefter vil vi alle mødes i den højeste himmel, om Gud vil det.

Hvis fjenden ser ud til at være stærk, så husk grupperne, der sluttede sig sammen for at bekæmpe profeten Muhammed. De var 10.000. Husk, hvordan Gud gav sine trofaste tjenere sejren. Han sagde: »Da de troende så grupperne, sagde de: Dette er det, som Gud og Profeten har lovet, de talte sandt. Det styrkede blot deres tro.

·         Teksten er set indefra, fordi handler om trosbekendelsen.

·         Teksten er fundamentalistisk læst, da de har taget det ud fra bogstavlig læsning (skriftfundamentalistisk)

·         De vantro kan ikke besejre islam

o    Henvisning = ca. 1400 år gammel. "Islams guldalder (den tid hvor Muhammed og hans følgere sejrede over de vandtro"

·         Hvis vi kan slå de vantro for 1000 år siden så kan vi også godt denne her gang.

·         Teksten er skrevet til flykaprende fra 9/11, de havde et brev med i håndbagagen med denne tekst.

o    Brevet var skrevet for at de ikke skulle frygte døden, men de skulle tænke på Gud hele tiden.

o    Brevet skulle virke som en peptalk, for dem der skulle styrte ind i bygningerne.

Spørgsmål til i dag fra "Klassisk og moderne Islam" side: 99-102

1. Hvad siger teksten: Hvilken fremtid blev religion spået før den "kolde krig" - hvordan er det så gået siden?

·         Før den kolde krig

o    Religionen blevet spået til at have en mindre rolle, da videnskaben blev mere udbredt, fordi videnskaben erstattede myterne. (Oplysningens tiden 1700-tallet)

·         Begreb for at religionen havde en mindre rolle: Sekularisering.

o    Der kom dog mere fokus på religionen, fordi  man mente at gud vil tage revanche for det personlige gudsforhold

·         Værdikampe:  Kampe  om at religionen skal have en større rolle.

§  Os vs. Dem (nogen ser det som kristendommen vs. Islam)

·         År. 1979: I Iran bliver en iransk leder væltet, fordi folket vil have religionen tilbage.  (Shahens fald)- en religiøs revolution

2. Hvilken rolle spiller islam for "flere muslimske unge"?

·         Det er svært for en ung at være muslim, fordi der er en del påvirkninger, som rammer dem. Hvilket giver dem nogle konsekvenser:

o    Man prøver at bevare den helt traditionelle tro i det danske samfund, hvilket medføre til at der bliver dannet andre fortolkninger.

·          f.eks. Tørklæde. De prøver at gøre det mere cool. Ved at den passer i den danske kultur, og samtidig viser man stadig at man er muslim. (identitetsmarkør)

§  Universel identiet = begreb for at gå tværs over kulturerne. (modernist og fundamentalist)

3. Hvad betyder "internettet" for unges religion?

·         Internettet er det sted, hvor unge kan diskutere forskellige emner i Islam og få svar på de moderne spørgsmål som Koranen og andre værker ikke svarer på

·         Kilde til teologiske selvstudier

·         Tendens til at når unge opsøger religion, så går det enten over til et modernistisk eller fundamentalistisk  spor.

4. Euroislam: Hvad mener Ramadan om at være muslim i Europa? Hvad skal  man som muslim gøre - hvad skal samfundet gøre?

·         Hvordan man kan/bør leve som muslim i Europa.

·         Tariq Ramadan stiller to krav: 

o    Muslimer i Europa skal åbne sig og tage aktiv del i det samfund.

·         Bidrage til samfundet, ved f.eks. At tage en uddannelse, få et arbejde, gå ind for demokrati osv.

o    Samfundet skal give plads og acceptere muslimer og islam som en ligeværdig del af samfundet.

·         Samfundet skal  give muslimerne lov til at gå med tørklæde osv.

·         Er det sådan samfundet ser ud?

o    Nej det er normativt teori (hvordan tingene bør være)

·         Prøve eksamen med teksten på s. 137 (Tariq Ramadans råd til samarbejde i Danmark)

o    Kig efter:

·         Om teksten er set udefra indefra

·         Afsnit

·         Analyse

§  Gå i dybden med nogle fænomener

·         Perspektivering

§  F.eks. Etik - hvordan det ser ud i andre religioner?

De 3 islamiske idealtyper (Klassisk og moderne islam, s. 96-97)

Modernister	Traditionalister	Fundamentalister/islamister
·         Ønsker at tilpasse islam den moderne verden    Demokrati   Kvinderettigheder ·         Tolker skrifter ud fra en moderne kontekst Kontekstualister	·         Skeptiske overfor nye fortolkninger af islam Mener, at islam er universel og derfor er reformer unødvendige. ·         Islam skal ikke tilpasses tiden ·         Ureflekteretàretsskoler Skriftfundamentalister	·         Ønsker at tilpasse det moderne samfund til en skriftfundamentalistisk udlægning af  islam Vende tilbage til det rene fundament: Muhammeds tid og tiden umiddelbart efter Ikke tossede med vestlige idéer: Ingen demokrati, ingen kvinderettigheder, ingen alkohol Skriftfundamentalister

Gruppearbejde med tekster fra forskellige islamiske fora.

Tekst 1: En stemme til kandidaten er en stemme til partiet

Afsender: Hizb-ut-tahrir: ifølge grundbogen en konservativ islamistisk organisation

Omhandler: Religion og politik må ikke adskilles. Opfordrer muslimer til ikke at stemme ved kommunalvalget, da det er haram (forbudt, syndigt), at give sin støtte til en politiker/et parti som er vantro/sekulariseret.

Indefra/udefra: Indefra: argumenterer ukritisk og med udgangspunkt i Koranen imod det danske politiske system

Islamisk idealtype: Fundamentalistisk: støtter ikke moderne vestligt demokrati

Tekst 2: Beskæftigelsesministerens udmelding om tørklæder og kontanthjælp

Afsender: Islamisk trossamfund: ifølge grundbogen en progressiv islamistisk organisation

Omhandler: Et tørklædeforbud strider imod danske muslimske kvinders rettigheder.  

Indefra/udefra: Indefra: pga. afsenderen, argumenterer imod et tørklædeforbud

Islamisk idealtype: modernistisk: respekterer den danske lovgivning og argumenterer imod ministeren på baggrund af den, støtter tilsyneladende at muslimske kvinder er på arbejdsmarkedet. Vil dog samtidig gerne holde fast ved tørklædet og dermed leve i overensstemmelse med Koranen.

Tekst 3: Invitation til positiv dialog mellem kristne og muslimer

Afsender: Muslimer i Dialog: ifølge grundbogen en progressiv traditionalistisk organisation

Omhandler: Ønsker at skabe dialog mellem kristne og muslimer. Dette skal ske på et fællesmøde af en art.

Indefra/udefra: Indefra: afsender

Islamisk idealtype: modernistisk: ønsker at skabe forståelse, respekt og tolerance de to religioner imellem – meget demokratisk.

Traditionalistisk: fokus i argumentationen er på teologien: skrifter, profeter, imamer og præster. Ønsker at skabe forståelse, men ikke at de to religioner skal blandes sammen.

Tekst 4: screen shots fra Forum for Kritiske Muslimers Facebookside

Afsender: Forum for kritiske muslimer: ifølge grundbogen en konservativ modernistisk organisation.

Indefra/udefra: Indefra: afsender og medium.

Islamisk idealtype: Modernistisk: gruppens navn og beskrivelse angiver klart, at de forholder sig kritisk når de læser Koranen, er imod statiske og dogmatiske læsninger. Kvinden som har skrevet artiklen i linket er højt uddannet og bærer ikke tørklæde. Desuden er budskabet at troen ikke er lige så væsentlig som måden man lever på.