Buddhisme

Morgane, referat af d. 26/8 2013

Nu har vi slået hul på emnet Buddhisme og har derfor gennemgået tekster fra kompendiet "Buddhismens mangfoldighed".

Først skal vi have styr på et begreb der hedder "Pizza-effekten".
- Først har man en startpizza, som er den helt grundlæggende pizza, hvilket er "den historiske Buddha" og/eller "de tidligere tekster".
- Så kommer importpizza, hvor den grundlæggende pizza bevæger sig væk fra sit geografiske centrum, fx til Danmark. (Buddhismen bliver fortalt videre fra mund til mund, og ændrer sig med tiden, i forhold til hvilke mennesker der fortæller).
- Til sidst er der den tilbage importeret pizza, men den skal vi ikke se nærmere på nu.

Buddhismens mangfoldighed:
Spørgsmål til teksten.

1. Hvad menes der med at ”Buddhismen er et produkt af tiden?” (s. 2)

-          Spørgsmålet i sig selv, er et meget socialkonstruktivistisk. Man vil kigge på, fra hvilken tid spørgsmålet hentyder til, da Buddhismen er et produkt af tiden.

-          Et opgør mod kastesystemet à medførte at Buddhismen ændrede sig. à hinduismen = baggrunden for Buddhismen.

-          Jeg’et findes i hinduismen, men ikke inden for Buddhismen.

-          Samsara à genfødslernes kredsløb.

2. Hvem er Buddha - svaret er ikke entydet? (s. 3)

-          Det kommer an på hvem man spørger, der er to forskellige svar på hvem Buddha er.

-          Betragtes af mange som en guddom.

-          Der fandtes en historisk Buddha, som hed prins Siddharta Gautama, før han blev kaldt Buddha. Han levede i luksus som barn, men blev fattig som voksen, man siger at han fandt middelvejen. à askese: selvvalgt fattigdom, afholdenhed:

·         Minus alkohol

·         Minus sex

-          Medførte, den gyldne middelvej.

3. Hvilken rolle spiller ”lidelsen” inden for buddhismen? (s. 6)

-          Så længe man holder fast i det forgængelige (at noget varer evigt), findes lidelsen.

-          Der er altid lidelse i verden, fordi man eksisterer. Det at eksistere, er en lidelse. à Uden for Nirvana.

-          Man skal se livet lidelsesfuldt, fordi man ikke har opnået sit mål: Nirvana. Livet ender altid tragisk, nogen dør, eller man selv dør (Eller det gør man på et tidspunkt, selvfølgelig).

-          Meningen med livet ifølge buddhismen: at smide begæret fra sig à man opnår nirvana og undgår Samsara (livet på jorden). Er man oplyst ligesom Buddha var, så er man ude af kredsløbet af liv, altså opnår Nirvana, og det er klimaks. 

De fire sandheder (s. 10)

-          Sandheden om lidelsen

·         Der findes lidelse.

·         Konstatering.

-          Lidelsens oprindelse

·         Hvor kommer lidelsen fra?

·         Uvidenhed, vrede, begær.

-          Sandheden om lidelsen

·         Sandheden om lidelsens ophør.

·         Der findes en kur!

-          Vejen der fører til lidelsens ophør

·         Dharma à den buddhistiske lærer.

Lidelse er meget væsentlig inden for den buddhistiske tro. Man skal meditere for at rense sindet og det var det som Buddha gjorde. Det var på den måde han fandt middelvejen og opnåede det som man mener, inden for troen, at der er meningen med livet: Han opnåede Nirvana. Der er ingen guder man tilbeder inden for buddhismen, men man kan blive genfødt som gud, eller loppe… Men det højeste at blive genfødt som, er menneske. Det er kun som mennesker at man kan slippe ud fra livets cirkel. 

 

 

Findes religionerne?

Maja, Referat af d. 21/8 2013

Så prøver vi med det første blog-indlæg, som omhandler spørgsmålet "Findes religionerne?" og de første begreber i forhold til emnet buddhisme!

Findes religionerne..? Til at svare på det spørgsmål skal vi forstå to centrale begreber;

Socialkonstruktivisme og essenstialisme

Socialkonstruktivisme/socialkonstruktivisterne's syn på religioner:
- Religioner er sprogligt konstrueret af mennesker
- Religioner er noget som forandrer sig
- Religionerne er ikke unikke, der er lige så mange fortolkninger som der er troende (Der er lige så mange kristendomme, som der er kristne)
- Religioner er et produkt af tiden
- Religioner er altså en menneskeskabt forestilling

Socialkonstruktivisterne har dermed et kritisk syn på religioner, da se anser religioner som værende noget menneskerne bare har fundet på i fællesskab (Heraf ordet social, og konstrueret)

Essenstialisme / essenatialisterne's syn på religioner :
- Religioner har et unikt væsen, indhold (Essens er latinsk og betyder væsen)
- Sandheden med udgangspunkt i en helligtekst (fx. Bibelen, Koranen)
- En kristendom som er fælles for alle

Essenstialisterne har altså, i modsætning til socialkostruktivisterne IKKE et kritisk syn på religionerne. De ser i stedet på religionerne som værende eviggældende, og værende noget i sig selv som har et bestemt væsen/indhold.

I forhold til socialkonstruktivisme og essenstialisme er der altså to svar på hvorvidt religionerne findes:

Ja: Enhver religion har sin egen essens (indhold, væsen), som typisk anses for at være åbenbaret i et helligt skrift (Essentialisme)

Nej: Religioner er blot tilfældige bygningskonstruktioner, som vi mennesker i fællesskab har opfundet og tilrettelagt (Socialkonstruktivisme)


Som en mellemvej, eller kombination af de to tilgange til hvorvidt religioner findes, kan religioner billedeleligt ses som en tråd.

En tråd kan både være fast spundet eller løst spundet. Skal vi sammenligne det med religioner, er nogle religioner fx. hundismen en mere løst spundet tråd, da der i denne religion er mange guder og retninger at følge.

Hvorimod religionen Islam er en mere fast spundet religion, som har en Gud og faste regler.

Når mellemvejen, mellem de to religioner beskrives som en tråd er det fordi:

På samme måde som en tråd består af mange fibre som overlapper hinanden, er religion et netværk af traditioner, ideer, praksisser og institutioner, som på en eller anden måde hænger sammen. Desuden kan en tråd have nogle løse fibre, kan en religion have tilhængere eller forestillinger som er ved at rive sig løs fra den pågældende/oprindelige religions tråd. 

(Eller den meget vigtige sætning fra teksten)

Religioner er foranderlige og dynamiske størrelser, som alligevel har en vis identitet og kontinuitet.

Enkelte buddhisme begreber!

Karma: Summen af ens handlinger i dette og i de tidligere liv (Karma bruges til at opnå en bedre reinkarnation, for at have som mål at nå op til Nirvana)

Nirvana: ”Udslukkelse” af begæret (Alt form for begær skal væk)

TEST: Referat d. 2 - 4 - 2013

Referat af: XX
Emne/område: Generelle begreber/Det senmoderne samfund

Lektie til modulet:
"Læs side 24-31 i den vedhæftede fil, "Religion i det senmoderne samfund". Medbring teksten "Lidt buddhistiske er vi vel alle", som vi analyserede i sidste modul.

Til timen skal du kunne svare på:

1. Hvad vil det sige, at det senmoderne verdensbillede er "polycentrisk"?
2. Hvad er en "situide"?
3. I hvor høj grad kan den senmoderne verden karakteriseres som "genfortryllet"?
______________________________________________________


Karsten: Det er ikke umiddelbart nok at klassen bare får en artikel om buddhismen, og så ved man hvad buddhisme er.
Vi skal arbejde med at få begreber ind i forståelse og samtalen -> i forhold til teksten vi har læst til i dag.
Teksten handler om det senmoderne samfund og kan f.eks. sættes i forhold til buddhismen.

Arbejder med en "lille quiz", hvor vi skal sætte overskrifter sammen med det vi har læst -> tabellen på side 30 i "Religion i det senmoderne samfund":

Traditionsamfund (frem til 1700-tallet):
Mennesket indordner sig
Deocentrisk (alt er relateret til Gud - tilværelsen handler om Gud)
Gud = Overtagelsesprojekt
Det moderne samfund (1700-1970):
Fornuften rocks!
Antropocentrisk (Mennesket i centrum, at danne en identitet væk fra Gud (bla. oplysningstiden, Darwin og alle de nye opdagelser))
Gud = afviklingsprojekt
Det senmoderne samfund (1970 -> i dag):
Omstillingsparathed
Polycentrisk (Der findes flere verdensbilleder - individuel tro - man sætter troen i forhold til hvor man kommer fra)
Gud = Udviklingsprojekt

Karsten vil have os til at lave noget: Udenfor i det gode vejr ("jaaaaah")
Først quiz og byt - find svarene i teksten:
Vi sad 5 min og fandt svarene i teksten (hvis ikke vi i forvejen kendte dem).
Spørgsmålene handlede om det senmoderne samfund, og bagefter betegnede vi i fællesskab nogle centrale begreber:

Spg. 4 : Hvad kendetegner det situide mennesker? (s.25 + 27)
Det situide menneske (kameleon-menneske): at man forholder sig til den situation, man befinder sig i. Situationstilpasning.
Man er ikke bundet af traditioner.
Det situide menneske er det senmoderne samfunds subjekt/menneske-ideal. Situiden er hovedpersonen i det senmoderne samfund.
At religionen bliver et tilvalg som også lige skal være i ens tilværelse. Det er ikke et fast element, men noget som man kan tage til sig efter behov og lyst. Man vil selv bestemme.
Spg. 3 : Giddens: Refleksiviteten (s. 25)
At man tænker/overvejer og er kritisk overfor autoriteter.
Alt er til diskussion - OGSÅ religion.
At man hele tiden lærer/reflektere over forskellige ting.
Man vil gerne blande sin egen pose med religion. Tage det man kan lide for forskellige trosretninger.
(Situide mennesker =/= dogmer ("=/=" : kan ikke fungere sammen). Situide menneske vil selv bestemme. Dogmer= læresætninger, man skal følge indenfor en religion.)
Resten af spørgsmålene kan findes på FC.

Denne øvelse var for at give nogen begreber, som man kan bruge til at arbejde med religioner i det senmoderne samfund.
Notat til bagerste side i kompendiet: Fortryllelse! Ved:
Det traditionelle samfund: Fortryllet verden (Gud er overalt)
Det moderne samfund: Affortryllet (der er ikke plads til Gud)
Det senmoderne samfund: Genfortryllet (Gud er til stede i verden, men efter eget valg)
INDSKUD: Usamtidighed:
eks: Amish er usamtidige, da de ikke passer på tekstens egne præmisser. De passer ikke med den opstillede "stereotyp".

Herefter tog vi en kort øvelse: Hvad har vi lært i dag (individuelt).

Til sidst skulle vi i små grupper gennemgå "Lidt Buddhistiske er vi vel alle" med fokus på de nye begreber.
Hvilke begreber kunne vi finde i teksten:
 Polycentrisk (at der findes forskellige verdensbilleder)  Overskriften   teksten: At man  tager lidt hist og her.
side 1, linje 23: synd. Mennesket præsenteret som situide: synd passer ikke med hvordan man vil være. Så vælger man lidt karma i stedet.
side 1, linje 42: Alt eller intet-løsning. Meget få der 100% tilslutter sig buddhismen. Det situide menneske igen.
Side 2, Linje 26-27: "Derfor er det helt legalt kun at "købe en del af pakken",... - igen det senmoderne samfund, og det situide menneske.
Vi sluttede af, inden vi kunne nå mere.