tirsdag den 18. februar 2014

Islam - retsskolerne og sharia
referat af Anna Aagaard Præst

Retsskolerne, s. 30-31 i grundbogen:

Retsskolerne er måder at opfatte Islam på.

Retsskolerne opstod et par hundrede år efter det fjerde kalifat. Retsskolerne stammer altså fra ca. 800-tallet og findes stadigvæk i dag.

Der findes tre overordnede måder at opfatte Islam på. Muslimerne har forskellige opfattelser om hvad Islam virkelig er og går ud på, og derfor er der opstået tre skoler der har fungeret som autoriteter inden for Islam i forbindelse med hvad Islam går ud på.

De tre første retsskoler:
  1.      Ahmad Ibn Hanbal
  2.      Mutazilah-skolen
  3.      Ashari-skolen
Hvordan kan det nedenstående citat fortolkes ud fra de forskellige retsskoler?
”Hans trone rækker langt ud over himlene og jorden” – citat fra koranen

Ahmad Ibn Hanbal
Mutazilah-skolen
Ashari-skolen
Hvad der står i koranen om Allah skal tages bogstaveligt. Der skal altså ikke fortolkes på citatet overhovedet. Det er syndigt at fortolke – derfor fortielse.
Budskab: shhhh!
Man må gerne fortolke, så længe der er tale om en rationel fortolkning som kan begrundes og som giver mening.
Det rationelle og fornuftige skal være foran koranen når denne fortolkes.

Citatet skal fortolkes som en metafor.  Det skal ikke tages bogstaveligt men ses som et billede på at Allah bare er den sejeste i hele verden.
Man skal så vidt som muligt undgå at fortolke – det må kun ske som et forsvar for troen (selvforsvar)

Denne skole kan ses som et kompromis mellem de to andre skoler.

.


Mutazilah-skolen ser koranen som Allahs ord, men da koranen er en ting på jorden er den ikke guddommelig og derfor ikke evig. Kun Allah i sin essens er evig og derfor bør koranen fortolkes rationelt.

For de interesserede kan yderligere information om de tre første retsskoler findes på  s. 30-31 i grundbogen: Klassisk & moderne Islam.

Sharia, s. 49-53 i grundbogen:

Hvorfor skal vi lære om sharia?
Fordi der er mange danske muslimer og fordi det er guidelines for hvordan man bliver en god muslim.
Dog mest fordi sharia-lovgivning også har en negativ side og det er vigtigt at imødegå fordomme.
  • Hvad betyder "sharia"?
Sharia er islamisk lov. Den direkte oversættelse er "vejen" eller "vejen til kilden". Lovene kan ses som anvisninger eller guidelines for vejen gennem livet med det formål at nå Allah (som i dette tilfælde er kilden).

Sharia gælder på personlige områder, i lovgivning og ved tilbedelse. Det dækker altså ikke kun over hvordan lovene er skruet sammen, men handler om hvordan man bedst lever sit liv som muslim.
Anvisningerne anses som gudgivne da de er baseret på koranen og en række andre kilder. Det vil sig at sharia konkret er muslimernes fortolkning af hvordan Allah mener livet skal leves.
Sharia er opstået eftersom muslimer er løbet ind i udfordringer i tidens løb. Der har langt fra været enighed om hvordan en muslim skal leve, så derfor er der mange forskellige udlægninger af sharia.
  • Hvilke metodiske principper tilrettelægges "sharia" efter?
Som førnævnt er sharia opstået ud fra en række problemer muslimer igennem tiden har søgt svar på.

Det absolut vigtigste spørgsmål må være hvorvidt bajere er tilladt i Islam?

Der kan gøres brug af nogle metodiske principper til at finde ud af dette:
Måske står det i koranen? Næ...
Så må vi kigge i hadith. For at opfriske så er hadith beretninger om Muhammeds liv.  
Hadith har næsthøjeste status efter koranen, men der står desværre ikke noget om bajere.
Derfor må vi se i nogle analogislutninger (qiyas). Her kan hentes inspiration fra  lignende situationer. Vi finder ud af at vin er forbudt, så man må kunne konkludere at det samme må gælde for øl. 
Nu har vi heldigvis fundet et svar på vores problem, men hvis det nu ikke havde være muligt, så har de enkelte retsskoler følgende at gå ud fra:
  • Konsensus (enighed) blandt de lærde (ijma)
     Enkelte skoler har dog andre kriterier at gå ud fra:
  • Personlig mening (ray)
  • Hvad der anslås som bedst for folket (al-masalih al-mursala)
De metodiske principper sharia tilrettelægges efter kan ses illustreret nedenfor:



  •  Hvilken kritik fremføres der mod retsskolerne?
Kritikken mod retsskolerne er at de er umoderne og fastlåste autoriteter. Dog ser nogen dem også som en nyskabelse og mener derfor at de går imod det sande Islam. Denne anskuelse bygger på at retsskolerne hverken er skabt af profeten eller den 1. generation. 
Derimod mener muslimske reformbevægelser at det skal være legitimt frit at vælge mellem de forskellige retsskolers standpunkter, da alle er lige rigtige. Dette strider dog mod retsskolernes metode, hvor det kun er tilladt at følge andre skolers standpunkter, hvis det ikke er muligt at følge sin egen skole på det område.

Begreb-opsamling:
sharia – ”vejen” eller ”vejen til kilden”
qiyas – analogislutninger
ijma – konsensus
ray – personlig mening

al-masalih al-mursala – folkets bedste

onsdag den 5. februar 2014

Referat af Mette Marie Westergaard

De 5 søjler side 34-39:
1. Trosbekendelsen
2. Bønnen
3. Almisse
4. Faste
5. Pilgrimsfærd

1. søjle: Trosbekendelsen – shahada
Trosbekendelsen siger at: ”Jeg bevidner, at der ingen Gud er, undtagen Allah, og jeg bevidner, at Muhammed er Hans sendebud”
Formålet med trosbekendelsen er at bevidne at Allah er den eneste Gud.
Ens intentionen skal være oprigtigt, man skal altså tro på hvad man siger når man beder trosbekendelsen.
Der findes forskellige ritualer hvor trosbekendelsen indgår, fx, hviskes den til nyfødte muslimer eller hvis du vil konventer islam.
Alle fødte børn er muslimer, men ens opdragelse afgør om man forbliver muslim eller om man bliver noget andet (fx hvis barnet døbes).

2. søjle: Bønnen - salah
Der er 5 daglige bønner fordelt på 5 tider om dagen: morgen-, middags-, eftermiddags-, aften og nattebøn.
Alle muslimer er pålagt at bede.
Forskel mellem Sunni og Shia muslimernes bøn:
·         Sunni: har traditionel bøn
  •         Hænderne foldet foran.

·         Shia: slår bønnerne sammen, så de beder kun 3 gange om dagen (formiddag- og eftermiddagbøn) (aften- og nattebøn)
  •     Armene langs siden.
  •     Hoved skal rører jorden, man ligger derfor en sten på tæppet.

Man beder mod Mekka, da det var her Muhammed blev født. Endvidere ligger Kabaen i Mekka.
- Kabaen har stor betydning for Islam, da Adam byggede den, og senere genopbyggede Abraham den. Abraham er vigtig for Islam da han var den første der lavede en pagt med Gud om kun at tilbede en Gud (monoteisme).
Selve ritualet består af 5 trin:
1.       Man vasker sig før bønnen (wudu).
2.       Sunnah-bøn: 2-4 rakah
3.       Fard-bøn: Den obligatoriske bøn
4.       Sunnah bøn: 2 rakah
5.       Dua og dhikr: Personlig bøn
Stedet skal være rent, og man kan eventuelt bruge et tæppe.
Mænd og kvinder kan bede på samme tid, men skal være adskilt.  
Fredagsbøn er ugens vigtigste – de fleste danske muslimer mødes og beder sammen, hvorimod man normalt beder i hjemmet.
Under bøn underkaster man sig Allah.

Film om bønnen:

3. søjle: almisse:
Der findes to former for almisse:
1.       Den obligatoriske almisse i form af skat: Zakat
2,5 % af ens kontante nettoformue, men kun hvis du har en indkomst over 10’000 kr.
Men man betaler sjældent mere end 1’000 kr.
Zakat betyder renselse, og er en måde hvorpå en muslim kan opnår personlig og spirituel gevinst ved at dele ud af sin formue.
2.       Frivillig almisse: Sadaqa
Er et ubestemt mængde af penge eller tjenester.
Fælles for begge almisser er at pengene går til syge og fattige i hele verdenen.
Man skal gør det for Allahs skyld og ikke for din egen.
I Danmark indsamles almisserne via muslimske organisationer.  

Tekst fra Hadith Al-Bukhari om ”Almisse”.
” Den, som Allah har gjort rig, og som ikke betaler zakat af sin rigdom, hans rigdom vil på Dommens Dag forvandles til en skaldet, giftig havslange med to sorte pletter over øjnene.”
-> Det er Allah der har givet dig din formue derfor skal du give tilbage igen, og hvis du ikke gør dette straffes man ved dommens dag.

4. Søjle: Fasten - sawm
Sawm – betyder afholdelse.  
Formål: fysisk og åndelig renselse, og derved få kontrol over sin krop.
Man må ikke spise, drikke og have samleje i fra solopgang til solnedgang.  
Islam følger månekalenderen og ikke solkalenderen (som den vestelige verden bruger) hvilket betyder at ramadanen forskydes fra år til år. Dette kan skabe problemer da der om sommeren er væsentligt flere soltimer end om vinteren.

Tekst uddrag:
Hvorfor er det i ramadanen at man skal faste?
Fra sura (kapitel) nr. 2 – i koranen:
” Spis og drik, indtil I kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og fuldend da fasten, indtil natten falder på. ”
-> Man skal spise og drikke indtil solen står op, og fast herefter.                


4. Søjle: Pilgrimsfærd - Hajj:
Det er pålagt muslimerne at rejse til Mekka mindst en gang i livet, hvis de er økonomisk og fysisk i stand til det.
Formål: renselse af ens synder.
Hvert år valfarter 2 millioner muslimer på pilgrimsfærd.
I Mekka bliver man 3 til 5 dage og udfører en række religiøse ritualer til minde om Muhammed og Abraham.  (Se side 41 for skema over hvad man gør de forskellige dag)
Selve ritualerne siges at være indstiftet af Muhammed.
Hvis man gennemfører pilgrimsrejsen (Hajj) bærer man herefter ærestitlen Haji.


Film om pilgrimsfærd:
Handler om en pilgrimsrejse.
Viser nogle religiøse ritualer.
Indeholder et interview med en dansk konvertit.


Hvad bruges de 5 søjler til?
De 5 søjler er muslimernes leveregler, fortæller trin for trin hvad man skal gøre for at være en god muslim.
I forhold til kristendommen:
Lighed: inden for kristendommen er der også en slags trin: dåb, konfirmation, begravelse.

Forskel: inden for Islam er der en fysisk underkastelse for Allah. Deres bøn består af gentagelser. Alt hvad man gør skal gøres for Allahs skyld og ikke din egen. 

tirsdag den 4. februar 2014

Islam - tro og praksis


4/2-14 Religion
Klassisk & Moderne Islam: Tro og praksis s. 26-29

Youtube-Islam:
Hvorfor “må” Jesus ikke korsfæstes?
-        Må ikke lide for vores synder
à Guddommeliggørelsen er forkert!
Allah er en barmhjertig gud à vil ikke straffe sin profet.
Lige nu venter Gud og Jesus i himlen på at dommedag skal komme.


Monoteisme: Troen på eksistensen af én Gud. 
Monolatri: Troen på eksistensen af en sand Gud, men anerkender eksistensen af andre guder.
Polyteisme: Troen på eksistensen af flere guder.


1.     Hvad er "tawhid"
Betyder enhed, hvilket betyder at Allah er én, og at der ikke findes andre guder end Allah. Det er en monoteisme religion.

2.     Hvad betyder "Allahu akbar"
Allah er større end alt andet og intet er lig ham. Allah beskrives som seende, hørerne, og som skaberen og opretholderen af alt i alle verdener. Andre steder beskrives han mere abstrakt som værende ubegrænset i forhold til tid og sted, men også tættere på mennesket end dets egen pulsåre.

3.     Hvad er "shirk"?
Man er en ”shirk” hvis man sidestiller noget med Allah, eller sætter noget over ham. Hvilket i Koranen er den eneste synd, Allah ikke tilgiver. Dødssynd.

4.     Hvad er "kufr"?
Vantro. Enhver form for begrænsning af Allah til en fysisk størrelse regnes for vantro.

5.     Hvad er "sharia"
Allah kræver den rette adfærd i henhold til hans anvisninger. Den vigtigste anvisning er, at mennesket skal tilbede sin skaber. Underkastelses aspektet. Udover at det er en idé til det gode liv, er det også love til hvordan man skal opføre sig.

6.     Hvad er "fitrah"?
Fitrah betyder at mennesker fødes med en ”ren tavle” i en naturlig tilstand af uskyld, de fødes uden arvesynd (det med at Adam og Eva spiste af træet og den synd er gået videre til mennesket).

Hadith beretning: handler om Muhammeds liv, berettet af ”normale” mennesker der er blevet tilgivet. Eksempel ses på s. 28 (kassen): Hadith om tilgivelse. ”En prostitueret blev tilgivet af Allah, da hun gik forbi en hund nær en brønd, og da hun så, at hunden var ved at dø af tørst, tog hun sin sko af, bandt sit hoveddække om skoen, og hev noget vand op fra brønden til den. Allah tilgav hendes synder for dette.”




Allahs egenskaber
Harmoni
Disharmoni/modsatte egenskaber
Den barmhjertige (2)
Den hellige (4)

Beskytteren (7)
Den mægtige (8)

Den forblivende (69)
Den evige (63)

Den eneste ene (66)
Den enevældige (3)

Den gavmilde (42)
Giveren (89)
Giveren (89)
Den tilbageholdende (90)

Den der virker død(61)
Den levende (62)

Den der holder tilbage (20)
Den gavmilde (42)

Den tvingende (9)
Den overbærende (10)

Den der ophøjer (23)
Den der ydmyger (25)

Hævneren (80)
Den der tilgiver igen og igen (34)

Dommeren (28)
Den upartiske (85)

Den milde (30) - Den overbærende (32)
Hævneren (80)

Giveren (89)
Den tilbageholdte (90)

Hvorfor bør man ikke fortolke på koranen?
- Guds direkte ord til mennesket, bør ikke blande sig i guds anvisninger til mennesket